FORÅR
Frisk påskesalat
Med appelsin, gulerod, rødløg og hvidkål
Marinaden er: ½ estragoneddike og ½ æblesirup med allehånde
Snit hvidkål, gulerødder og appelsin i passende stykker. Rødløgene snittes og marinaden blades og hældes over løgene. Lad gerne løgblandingen trække et døgn inden den blandes med de snittede grøntsager
Forårssalat med grønne Samsø Asparges
Med asparges, rabarber og rødløg
Marinaden er: mælkebøttesirup eller brændenælde eddike
Snit alle ingredienser i passende stykker
Rødløgene snittes i en skål og marinaden blandes over løgene. Lad gerne løgblandingen trække i et døgn inden resten blandes i
Forårssalat med appelsin
Med melon, rødløg og bredbladet persille
Marinaden er: mælkebøttesirup, hyben-eddike eller brændenælde eddike
Snit alle ingredienser i passende stykker
Rødløgene snittes i en skål og marinaden blandes over løgene. Lad gerne løgblandingen trække i et døgn inden resten blandes i
Rabarbersalat
Med rabarber, asparges og rødløg
Marinaden er: ½ Solbær Coulis m/estragon og ½ jordbæreddike m/chili
Snit de friske (ikke kogte) asparges og rabarber i passende stykker
Rødløgene snittes i en skål og marinaden blandes over løgene
Lad gerne løgblandingen trække i et døgn
Til sidst blandes asparges, rabarber og løgblandingen
Solbærcoulis m/estragon kan også anbefales til rodfrugter i ovnen
Samsø pesto-kartoffelsalat
Prøv at lave denne lækre kartoffelsalat med nye kogte Samsø kartofler og rødløg
Kog kartoflerne og skær dem i tern
Marinaden er: Løvstikke pesto som blandes i de kolde kartofler og snittede rødløg
Andre pestoer kan også anvendes, f.eks. aspargespesto, ramsløgspesto eller brændenældepesto
Nem kartoffelsalat
Med nye Samsø kartofler og rødløg
Marinade af enten 1/2 raps olie med chili og 1/2 hindbæreddike
Snit den mængde rødløg der skal bruges til kartoffel salaten i en skål, og bland marinaden 1/2 af hver over løgene
Prøv at lave en marinade med ½ estragon eddike og ½ olivenolie m/citron, med 1/2 rapsolie m/chili og 1/2 ramsløgseddike eller hyldeblomst gastrik
(Løgblandingen er også rigtigt god over en tomatsalat)
SOMMER
Jordbær- /spinatsalat
Babyspinat og/eller rucolasalat, halverede jordbær og ristede pinjekerner
Marinaden er: hindbæreddike
Fordel den skyllede og rensede salat på et fad, fordel de halverede jordbær over
Hæld hindbæreddiken over og drys med salt & peber
Lige inden servering pyntes salaten med de ristede pinjekerner
Bønnesalat
Bønner med jordbær og rødløg
Marinaden er: ½ lakridssirup og ½ hybeneddike
Blancher bønnerne og snit dem og jordbær i passende stykker, rødløgene snittes i en skål og marinaden blandes over løgene
Lad gerne løgblandingen trække i et døgn inden bønner og jordbær blandes i
Prøv at udskifte jordbær med ribs, det giver en lidt mere syrlig smag
Jordbærsalat
Friske salatblade med jordbær og rødløg
Marinaden er: jordbærsirup med peber
Snit salatblade og jordbær i passende stykker. Rødløgene snittes i en skål og marinaden blandes over løgene. Lad gerne løgblandingen trække i et døgn inde salatblade og jordbær blandes i
Prøv at drysse lidt lakridspulver over
Aspargessalat
Asparges med jordbær og rødløg
Marinade er: Mælkebøttesirup eller jordbærsirup
Snit ingredienserne i passende stykker og bland sammen med marinaden
Rødløgene snittes i en skål og marinaden blandes over løgene
Lad gerne løgblandingen trække i et døgn inden asparges og jordbær blandes i
Alle mulige sirupper kan anvendes og jordbærerne kan også erstattes af rabarber
Sommersalat
Jordbær, rabarber og rødløg
Marinade er: æble/orange sirup og jordbær eddike med chili
Snit den mængde rødløg der ønskes til salaten i en skål, og bland marinade ½ af hver over løgene. Lad gerne løgblandingen stå og trække i nogen timer
I stedet for æbler/orangesirup kan også benyttes ripssirup eller med hindbæreddike og lakridssirup i samme blandingsforhold ½ af hver over løgene
Normalt er sirupper til desserter, men det giver en spændende smag, når man blander det sure/søde i sirup og eddike
August salat
Let kogte bønne, fennikel og rødløg
Marinaden er: ½ citronsirup og ½ hybenrose eddike
Kog bønnerne i ca. 2 min. og snit fenniklen. Bland marinaden også over løgene – ½ citron sirup og ½ hybenrose eddike. Må gerne stå og trække nogen timer
Sensommer salat
Gulerødder, æbler, rødløg og bredbladet persille
Marinaden er: paradisæble sirup
Snit gulerødder, løg og æbler i passende størrelse, bland det godt med paradisæble siruppen, pynt til sidst med bredbladet persille
EFTERÅR
Æblesalat
Friske æbler skåret i tynde både og strimlet salat efter eget valg
Marinaden er: ½ Hindbær eller ½ solbæreddike m/lime
Hakkede hasselnødder, valnødder eller pinjekerner.
Fordel den strimlede salat i et fad med æblerne ovenpå
Kom marinaden over og drys med de hakkede nødder
Nem blommesalat
Blå blommer og rødløg
Marinaden er: Rapsolie med appelsin og lime
Skær blommerne i både og kom dem i en salatskål
Hak løgene fint og hæld dem ovenpå
Hæld olie over efter smag og behag
Bland ingredienserne og krydr efter med salt og peber
Agurkesalat med frisk koriander
1 – 2 agurker, friske korianderblade og limefrugt
Marinaden er: citronmelisseeddike
Skær agurkerne i skrå skiver og læg dem lagvis, let saltede, i et dørslag til afdrypning 1/2 – 1time
Læg derefter et lag agurkeskiver på et fad, fordel lidt citronmelisseeddike over og spred også lidt koriander blade over
Læg endnu et lag agurkeskiver osv. og lad den endelige salat trække min. 1 time før servering
Lige inden servering pyntes salaten med skivet limefrugt hvorpå der er dekoreret med skefulde flødeost, smag til med salt
Nem Tomatsuppe
Til 4 personer skal bruges:
2 dåser hakkede tomater, 1 grønsagsbouillonterning af 1 liter vand
1 presset fed hvidløg og 1/4 liter Cremefine til madlavning eller piskefløde
Urtesalt og parmesanost
Svits hvidløget klart i lidt olie i en gryde. Tilsæt de 2 dåser hakkede tomater, bouillonterning og vand. Lad det småkoge i ca. 20 minutter, Tag gryde af kog og blend med stavblender. Tilsæt Cremefinen/fløden og varm langsomt op til kogepunktet
Smag til med urtesalt. Serveres med parmesanost og brød
Vindrue salsa
500 g stenfri vindruer, 3 spsk. hakket persille, 4 spsk. hakket rødløg eller forårsløg
12 tsk. Rapsolie m/citron
Halver druerne og kom dem i en skål, tilsæt den hakkede persille og løg, hæld sesamolien i og bland salsaen
Smag til med salt og peber. Lad salsaen trække minimum en time
VINTER
Smagen af øens vintersalat
Til 4 personer skal bruges:
Ca. 8 store gulerødder
5 – 10 rosenkål, alt efter smag og behag
12- 15 tørrede abrikoser
Rapsolie med appelsin og lime
Riv gulerødderne groft og snit rosenkålen fint
Skær de tørrede abrikoser i strimler
Bland alle ingredienser og hæld tidselolien over
Smag til med salt og peber
Rødkålssalat med appelsin og tørrede figner
Rødkål, appelsiner, tørrede figner
Marinaden er: Solbæreddike m/lime
Skær rødkålen i kvarte, fjern stokken og snit kålen fint evt. på rivejern
Skær appelsinerne i fileter eller små stykker
Skær fignerne i små stykker og vend det hele sammen med eddiken
Smag til med salt og peber
Daddelsalat
2 – 3 store håndfulde rucola salat og/eller babyspinat
1 – 2 dl. groft hakkede dadler og 1 dl. mandelflager
Marinaden er: 2 – 3 spsk. raspolie med appelsin og lime /eller rapsolie m/citron
Pynt: Tynde skiver parmesanost
Fordel salaterne på et fladt fad med de hakkede dadler
Ryst marinaden sammen og smag den til med salt og peber og hæld den over
Drys mandelflagerne på og pynt med parmesanost
Salat af Rødkål og æbler
1/2 rødkål og 3-4 æbler
Marinaden er: 1 spsk. Sennep med citron og timian og 1½ dl. Rapsolie m/citron
Skær rødkålen i kvarte, fjern stokken og snit kålen fint evt. på rivejern
Skær æblerne i tern (fjern kernehus)
Pisk marinaden sammen i en stor skål og smag til med salt og peber
Vend salat og æbler i dressingen og lad det trække i mindst 3 timer – gerne til næste dag – et køligt sted
Rødbedesennepsdressing
Ca. 2 teske rødbedesennep i en 9 % creme fraiche
lidt friskpresset hvidløg efter behag
Prøv også rødbedesennep til kryddersild, biksemad, æggekage, eller på leverpostejmadden